
Tirsdags var det Kamillas 27 års fødselsdag. Da jeg jo er blevet græsenke og Kamilla er rykket til hovedstaden for at arbejde, måtte hun fejre den uden mig. Hun pakkede istedet gaver op med Reto (far), Hanne (mor), Jytte (farmor), og Ida (søster), så mon ikke det hele gik alligevel.
Fredag kommer frøkenen hjem til Århus igen, og med sig bringer hun hele den Københavnske garde af veninder og deres kærester. Så skal der fejres!!

Mystisk nok var vejret helt fantastisk i mandags, det var nemlig Janne Maries fødselsdag.
Og den forlængede weekend blev udnyttet til fulde. Udover at fejre fødselsdagen efter alle kunstens regler, fik jeg muligheden for at færdiggøre et par projekter mere.
Som jeg havde lovet Janne Marie så har jeg bygget en fin lille sandkasse til Sigrid. Sandkassen er blevet sat op ude ved mor og far på Lortehøjen. Jeg ville eller gerne have haft den til at stå oppe i lejligheden, men den havde jeg nok ikke fået grønt lys på fra Kamilla.
Udover sandkassen har jeg for længe siden aftalt med Janne Marie (igen) og Mikkel at jeg ville lave et par rammer til deres billeder de har haft med hjem fra langbortistan. Og de blev sandeligt også færdige i weekenden (se billederne nedenfor).
(mere…)
En rigtig dejlig kærestetur endte det med at blive. Fredag pakkede vi taskerne og tog en tidlig flyver til London, søndag skulle vi desværre hjem igen..!
Alt i alt var der ikke meget at brokke sig over. Vejret var enormt lækkert og byen er helt perfekt til en weekendtur.
I weekenden blev der shoppet til den helt store guldmedalje. London har et væld af mere eller mindre interessante butikker. Vi fik den fredag forvildet os ind på den helt store shoppinggade, og det var først da vi kom på marked i Camden at vi fik købt stort ind af trøjer og sko.
Lørdag aften kom mit helt store højdepunkt: Queens stort opsatte musical. Det var helt vildt, og efter den oplevelse tror jeg det bliver svært ikke at gå skuffet ud fra et teater. Det kan simpelthen ikke blive bedre! (Det gjorde den nok ikke dårligere at jeg har været stor queen-fan siden jeg var 10 år)
Søndag blev en hyggelig gå rundt i London dag, og rejsedag. Rejsedagen var lige ved at blive en “vi-bliver-lige-ekstra-dag-dag”. Vi tog afsted mod lufthavnen i rigtig god tid, og da vi kommer til Liverpool street station for at tage toget mod lufthavnen, opfager vi at al togtrafik fra stationen er aflyst pga. sporarbejde. Vi nåede dog ud til lufthavnen i allersidste øjeblik. Og så kunne vi komme hjem.
I tirsdags havde vi fornøjelsen af at passe Sigrid. Mikkel havde været så flink at tage klapvognen med, så vi kom rigtig ud og rulle.
Vi smuttede over i parken ved Sankt Anna gade skole og så på dyr og legede i sandet. Efter en halv times intensiv leg smuttede vi over til Paradis-is og fik lidt godt til ganen. Vi var så urutinerede at lade Sigrid få en lille smagsprøve inden vi fandt et ordentligt sted at sidde. Dette betød at Sigrid var svært utilfreds indtil hun atter fik lidt is.
Til slut kan nævnes at hun lige præcis nåede at lave lidt pølser i bleen inden Mikkel kom efter hende – desværre nåede vi ikke at skifte hende inden han kom.
Så behøver Kamilla ikke længere lede i samtlige hule træer efter jobs.
Nu er dagen nemlige kommet hvor Kamilla skifter studiekortet ud med lønchecken. Hun har nemlig taget springet fra at være studerende og doven, til at være en del af det arbejdende folk.
Tirsdag gik jobsamtalen på djævleøen nemlig så godt at hun den kommende tirsdag skal starte i en tidsbegrænset stilling i et fint nystartet arkitektfirma på Frederiksberg.
Selvfølgelig er det møgtræls at jobbet befinder sig på Sjælland, men det finder vi nok ud af. Nu har hun ihvertifald fået en fod indenfor så det er fedt!