En rigtig dejlig kærestetur endte det med at blive. Fredag pakkede vi taskerne og tog en tidlig flyver til London, søndag skulle vi desværre hjem igen..!
Alt i alt var der ikke meget at brokke sig over. Vejret var enormt lækkert og byen er helt perfekt til en weekendtur.
I weekenden blev der shoppet til den helt store guldmedalje. London har et væld af mere eller mindre interessante butikker. Vi fik den fredag forvildet os ind på den helt store shoppinggade, og det var først da vi kom på marked i Camden at vi fik købt stort ind af trøjer og sko.
Lørdag aften kom mit helt store højdepunkt: Queens stort opsatte musical. Det var helt vildt, og efter den oplevelse tror jeg det bliver svært ikke at gå skuffet ud fra et teater. Det kan simpelthen ikke blive bedre! (Det gjorde den nok ikke dårligere at jeg har været stor queen-fan siden jeg var 10 år)
Søndag blev en hyggelig gå rundt i London dag, og rejsedag. Rejsedagen var lige ved at blive en “vi-bliver-lige-ekstra-dag-dag”. Vi tog afsted mod lufthavnen i rigtig god tid, og da vi kommer til Liverpool street station for at tage toget mod lufthavnen, opfager vi at al togtrafik fra stationen er aflyst pga. sporarbejde. Vi nåede dog ud til lufthavnen i allersidste øjeblik. Og så kunne vi komme hjem.